- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
31

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

selv i mange Maaneder efterpaa. Tomten laa der brak
den Dag idag, med en stor aaben Rende i Midten, som
Mægler Vindt havde døbt for «Holmens Kanal»,
hvilket ogsaa havde staaet paa Tryk i et «Indsendt» i
Avisen, hvori klagedes over, at det stinkede af det
stille-staaende Vand i «Kanalen».

Det var blevet meget lunere og hyggeligere paa
Kontoret nu, siden Frøken Betty kom, syntes Holm.
Bare det, at hun stadig hver Morgen passede paa at
have nogle friske Blomster i et Glas paa Pulten, var
et Tegn paa, at det gik an at faa lidt Hygge selv over
et støvet Kontor.

De passiarede allerede nu sammen, som om de
skulde været kjendte i mange Aar, og Forholdet
mellem Chef og Tjener blev lidt efter lidt meget kordialt.

Holm førte jo altid Ordet og snakkede saa, at hun
undertiden maatte bede ham holde op, da hun ikke
kunde arbeide. Sædvanlig blev der da en Pause paa
et Kvarters Tid, hvorunder Holm sad og betragtede
hende over Brillerne, mens hun posterede fra
Memorial til Hovedbog med en vis freidig Nonchalance. Det
er forunderligt, tænkte Holm, hvor det flatterer disse
lyshaarede Fruentimmerne, naar de har mørke
Øien-bryn og Øienhaar og disse blaa Øine! Det er da
sørgeligt, at hun stadig skal knibe sammen Munden slig,
saa man aldrig faar se de deilige Tænder.

Han sad og saa paa hende aldeles aandsfraværende,
saa hun blev rød helt op i det store lyse Haaret.

«Det ringer paa Telefonen, Herr Holm,» fandt hun
paa for at aflede ham.

«Mangfoldig Tak, men det Instrument rører jeg ikke.
Tror De, at jeg vil staa der som en Idiot og snakke op
og ned ad Væggen, og kanske bli lurt paa af en hel
Del Individer, som sidder og lytter rundt i Byen — nei
Tak, mine Talegaver er ikke for Telefontjenesten.»

Det var aldrig muligt at faa Holm til Telefonen,
antageligvis fordi han vidste med sig selv, at han ofte
sagde en hel Del Ting, som ikke var saa ganske vel
overveiede, og som det derfor ikke var behageligt at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free