Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
skulde komme til at præsentere Værkstedsregningen
hos sig selv!
Skipper Heie satte sig bort til Bankchefen og
hviskede ham noget i Øret, alles Øine fulgte dem,
undtagen Holms; han sad og stirrede uafladelig som en
Statue paa Vaskevandsstolen borte i Hjørnet.
Auktionarius stod med Hammeren løftet: «49,000
anden Gang,» han stirrede med aaben Mund paa
Bankchefen.
«50,000,» kom det fra Bankchefen endelig.
Holm sprat op, som om han skulde faaet et Naalestik
i Enden, og saa med et eget underligt Ansigt ned paa
Bankchefen, som ikke fortrak en Mine.
Hammerslaget faldt, og Hohn gik bort til
Bankchefen, tog af sig Hatten med en dyb Bøining. «Maa jeg
ha den Ære at gratulere Herr Bankchefen;
rigtignok er den, som jeg ogsaa sa Dem, lidt svag i
Bunden, men forøvrigt er det vist en rimelig
Handel.»
Da Holm kom ud paa Gaden, tog han Bramsen, som
ogsaa af Nysgjerrighed var tilstede, i begge Skuldre
og ristede ham: «Du Bramsen Far, denne Gangen fik
jeg da Bankchefen til at gaa i Vandet med fulde
Klæder.»
«Aa, du Verden, Grosserer, hvor ræd jeg var — jeg
ved ikke mere end en Gang i mit syndige Liv, at jeg
har været saa anterert som idag, og det var den
Gangen jeg hoppede over den sindte Stuten til Wesmann.»
«Hoppede over Stuten til Wesmann?»
«Ja, jeg stod i mine egne Bekymringer og slog igjen
en Sildetønde udenfor Søboden, og før jeg vidste af
det, havde jeg den store Stuten i fuldt Firsprang
sættende lige paa mig — den skulde slagtes, men saa
havde den slidt sig paa Veien. Op i Tønden kunde jeg
ikke komme, for den var 3Ji fuld. af Sild, ind paa
Søboden var det ikke Tid til — jeg saa allerede de store
Hornene som en diger Høgaffel bare nogle Fod fra
mig, og gjorde op det Regnestykke, at nu er nok din
jordiske Løbebane slut, min kjære Paal Abrahamsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
