Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Kraft og Energi over hans Person, at Betty i sit stille
Sind gjorde op, at ifald Bankchefen ikke var særdeles
godt bevæbnet, maatte han komme til at bukke under
i denne Tvekamp. Hun blev mere og mere
opmærksom, eftersom han talte, og fulgte ham hele Tiden med
Øinene, indtil han gik lige bort til hende og sagde:
«Jeg kan fortælle Dem, Frøken, at det er ikke alene
Bankchefen, men hele Kompaniet her i Byen, som har
trukket paa Skuldrene og smilt bag min Ryg, naar jeg
optraadte.
De kan tro, jeg har nok følt det, om jeg ikke har
ladet mig mærke med det — jeg har bestandig været
blid og fornøiet, thi derved har jeg opnaaet to Ting:
Jeg har glædet mine Venner, og ærgret mine Fiender!
Og de herovenpaa, jeg mener mine Børn, de har
aldrig forstaaet mig rigtig, og jeg har stadig havt
Indtrykket af, at de ansaa mig for en slig Rugemaskine,
der var skabt til at værpe Guldæg. Aa du
malebariske Verden, hvilken Fryd det skulde være, om jeg en
vakker Dag kunde tvinge hele Kieresiet til at lette paa
Hatten og se op for at finde ud, hvor Knut G. Holm
staar.»
Han vilde tage hendes Haand, men hun trak den
raskt tilbage, blev blussende rød og forskansede sig
bag alle Bøgerne længst inde i Krogen.
«De synes vist jeg er en rar Mand?»
«Nei, Herr Holm, ikke rar, men stærk. Jeg har
bestandig sværmet for at træffe Mænd, der var færdige
til at ta et ordentligt Løft i Livet.»
«Ikke sandt? Der findes jo snart ikke en Mand
mere, som tør vove Skindet for sin Overbevisning. Det
er saa hyggeligt og fredeligt at lukke sig ind i sit Skal,
og gaa med Filttøfler og Mavebælte, samt rette sig
efter Majoriteten, snakke alle pent efter Munden, ikke
dulte til nogen paa Albuerne, bare smile forbindtlig og
være elskværdig — aa, du Alverden, for
Fattigstue-lugt! Nei, op med Vinduerne, selv om det er 30
Graders Kulde.»
Han strøg ud i Butikken, og hun hørte, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
