- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
46

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

frem over Tindingerne, dog skimtedes et Par
Sølv-strimer her og der. Figuren var slank og rank, og
hele Skikkelsen prægedes af Energi og Spænstighed.

«Jeg har virkelig ængstet mig for dette Øieblik,
Herr Holm,» begyndte hun, men standsede
pludselig op.

«Hm — ja, det er mange Aar siden vi saa hinanden,
Bianca — jeg ber — Fru Rantzau.»

«Ja, det er 15 Aar siden, 15 Aar ja. Det er hændt
meget siden den Tid. Jeg har været i stor Tvil, om
jeg skulde ha gaaet op og hilst paa Dem, og
anmodet Dem venligst om aldrig at nævne noget om vort
Sammentræf i Livet og de Forhold jeg da levede
under, men saa tænkte jeg, at De havde glemt mig for
lang Tid siden —.»

«Neimen om jeg vil glemme det, om jeg saa blev
100 Aar.»

«Saa kom jeg ogsaa til at tænke paa, at det vilde
være kjedeligt for Betty, om jeg friskede op gammelt
Bekjendtskab, kanske De vilde ta det fortrydeligt
op, og hun risikere at miste sin Post —»

«Nei men, min kjære Frue, hvordan kan De falde
paa sligt?»

«De var jo god og snil, dengang vi traffes, men
Menneskene kan forandre sig. Nu kan De godt indse,
Herr Holm, at min Stilling som Sanglærerinde i denne
By er afhængig af, at min Fortid ikke blir bekjendt,
ikke for det at jeg ikke kan lægge alt aabent, min
Hæder og Ære er Gudskelov uplettet, men De ved vel,
at i vore smaa norske Forhold ser man med Mistroens
mest skjærpede Blik paa den Kvinde, aa ja, den Mand
med, hvis Livshistorie har været saa uregelmæssig
som min.»

«Naturligvis, Frue, det forstaar jeg godt, men det
havde aldrig kunnet falde mig ind med en Stavelse at
røbe, hvad vi to har oplevet sammen.»

«Tak for det. Jeg skjønner nu, De er den samme
elskværdige, venlige Mand, som De var for 15 Aar
siden. Ja, De var god mod mig De, Herr Holm, god

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free