- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
48

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

«Aa, De er sandelig konkurranzefähig endnu, som
Tyskerne siger.»

«Jeg kom altsaa lige fra Nordland til Christiania, og
man døbte mig derinde for «Nordlandssolen», da jeg
paa alle Baller var den mest feterede og kanske ogsaa
den mest straalende; thi jeg kom lige ind i Livet med
Umiddelbarhedens Charme over mig. Det var ikke
længe før jeg blev forlovet med en ung Literat eller
Digter —.»

«Fy for Polen, undskyld Frue, men til den Slags
Folk har jeg ingen Fidus, som Bankchef Hermansen

siger.»

«Vi var unge og uerfarne begge, han skulde jo
erobre Verden med sin Pen, og jeg græd af
Begeistring over hans glødende Kjærlighedssange. Jeg var
18 og han 22 Aar, og jeg lovede at følge ham til
Verdens Ende i Med- og Modgang.

Saa havnede vi da begge en vakker Dag i Paris,
uden at ofre Familie, Venner og Fædreland en Hilsen
eller Tanke. Vi blev viede i den svenske Kirke
dernede, og jeg var en Digters Hustru, mens de hjemme
forsøgte at glemme det fortabte Faar.

Saa gik et Par Aar. Men for hver Dag som svandt,
brast en af de gyldne Strenge, som holdt Illusionen
vedlige, og da Betty kom til Verden, led vi ligefrem
Nød.

Stakkels Thor, han skrev i de lange Kvælder
Korrespondancer til Aviserne hjemme om glimrende Fester,
som han aldrig havde været med paa, mens han
varmede sine forfrosne Fingre over Kulstykkerne i
Kaminen.»

«Han kunde kanske blit en brugelig Kontormand,»
faldt Holm deltagende ind.

«Desværre, han indbildte sig at være et Geni, og
eftersom Nøden og Kampen for Tilværelsen steg, blev
han bitrere og bitrere mod hele Verden, og ansaa sig
som en Martyr, der var dømt til at lide.

Saa begyndte han at komme sent hjem om Afte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free