- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
51

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

51

men jeg sa ham ren Besked, at jeg ikke lod mig
tvinge til noget, og da jeg jo vidste, at han var nødt til
at holde gode Miner, gav jeg mig ikke.

Jeg tror, denne min Overlegenhed imponerede ham.
En liden sortøiet, bleg Rumænerinde, der ligesom alle
de andre Artister stod skjælvende overfor Sonnenthal,
faldt mig senere om Halsen og takkede, fordi jeg
havde reist Børst mod Tyrannen.

Det var med ganske blandede Følelser, jeg første
Gang optraadte. Publikum bestod jo af de
forskjelligste Elementer, og det hændte ofte, at de
Optrædende blev afbrudte af Tilraab fra mere eller mindre
velvillige Tilhørere.

Fuldt Hus, pakkende fuldt Hus, thi Sonnenthal
forstod at gjøre Reklame.

Mit første Nummer paa Tribunen var «Aagots
Fjeldsang», jeg syntes jeg sang, saa det skulde røre Stene,
men nei, ikke en Haand løftede sig til Klap. Derefter
tog jeg «Solveigs Sang», men "samme knugende
Stilhed.

Da jeg kom ud bag Tæppet, saa jeg nok, at mine
Kollegaer smilte skadefro, thi Konkurrencen for
Levebrødet er stor blandt dem ogsaa. Men da begyndte
det at koge i mig, og jeg følte denne ubetvingelige Lyst
til at gaa paa, som altid kommer over mig, naar jeg
føler, at noget vil stænge mig.

Jeg rev op Døren til Scenen, mere sprang end gik
frem og kommanderede Musikken at spille «Den
ungarske Gigerl», en Sang med Jodling og alle slige
Snurrepiberier, der gjør Effekt.

Jeg satte i at synge med hele min Kraft og jodlede
slig, at Ølseidlerne blev staaende stille den hele Tid
paa Bordene, og det skal der meget til for Tyskerne.

Der gik et Tordenveir af Applaus og Raab gjennem
Salen, jeg maatte frem Gang paa Gang, men noget
Dacaponummer fik de ikke, — man skal spare paa
Kogemelet, tænkte jeg, — det lønner sig at være
kneben og ikke lig de andre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free