Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Officer. Han var altid overmaade elegant antrukket
i sort Redingote med et rødt Ordensbaand i
Knaphullet.
En Aften, da jeg netop var færdig med min
Paaklæd-ning for at optræde i «Blomsterfesten», kom der et
Visitkort ind til mig, hvorpaa stod:
Graf Felix Eisenburg
Schlosz Eisenburg,
Westphalen.
Jeg pleiede jo altid at sende slige Kort tilbage, men
i dette Tilfælde blev min Forfængelighed prøvet og
befundet for stærk.
Jeg modtog den bukkende Greve, der overbragte
mig en storartet Blomsterbuket med Baand i de
italienske Farver; man troede nemlig, at jeg var
Italiener-inde.
Han talte udmærket Fransk, og gav Indtrykket af at
være en Gentilhomme af reneste Vand, eller Blod
rettere sagt.
Om sine Godser og Familieforhold underholdt han
mig paa en saa ligefrem og utvungen Maade, at jeg
næsten fik lidt tilovers for ham. Han sa, at han
nu var i Hamburg for at ordne med en Proces, og for
at faa Tiden til at gaa var han en Aften uforvarende
kommet herud, hvorved han var blit opmærksom paa
min Person.
Han var ikke nøie med at sige Komplimenter, det
formelig regnede med Lovtaler over min Kunst. At
han var blit forbauset, henrykt, fortryllet over min
Stemme, erklærede han strax. Tilslut raadede han mig
til at søge Plads ved Operaen, og lovede mig sin
varmeste Støtte, hvilket han troede vilde ha nogen
Betydning, eftersom han havde mange gode og
indflydelsesrige Forbindelser. Jeg sa ham imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
