Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
og et gammelt forgjældet Gods efter sin Fader, men
ranglet væk altsammen i sin Ungdom; nu var han
reisende Inspektør for et Livsforsikringsselskab, og
forøvrigt tog han hvad der kunde falde sig af
Fortjeneste.»
«Dermed var De færdig med Greven?»
«Ja selvfølgelig, men paa Nippet til at bli Grevinde
har jeg da været.»
«Saa reiste De til Kjøbenhavn?»
«Ja, og nu blir min Historie enkel. Jeg var flere
Aar i Kjøbenhavn, underviste i Sang og
Blomstermaling, klarede mig noksaa pent igjennem, og Betty
begyndte dernede paa Skolen; vi havde det virkelig bra.»
«Jeg skjønner ikke, hvor Danskerne var henne, Frue,
siden De kunde slippe helskindet fra Kongens
København.»
«De tror vist, at jeg har været aldeles giftesyg, De,
Herr Holm — aa nei, naar man har gjennemgaaet,
hvad jeg har gjort, saa betænker man sig nok to
Gange, før man begir sig ud paa den Galei. Nu ja,
eftersom Aarene gik i Kjøbenhavn, og jeg hørte mere
om Norge, steg mine Længsler efter at komme hjem;
jeg maatte jo tro, at alt var glemt nu, og at ingen
Hindringer var iveien for, at jeg ogsaa kunde tjene mit
Brød hjemme — men det gik ikke saa fort. Dog lidt
nærmere kom jeg jo, da jeg modtog et Tilbud som
Lærerinde ved en Skole i Gøteborg. Der var jeg i fem
lange Aar. Betty havde jeg allerede tidligere sendt i
Pension til en brav Familie i Norge, forat hun ikke
skulde bli aldeles fremmed for sit Fædreland, og nu
ventede jeg bare paa Stunden, da jeg selv kunde
komme tilbage.
Mine Forældre var døde, ensom og forladt kunde
jeg alene betræde Fædrelandets Jord, ingen Slægt
eller Ven fandtes, der aabnede sin Favn mod mig —
og alligevel, hvor jeg længtede!
Endelig oprandt Dagen, jeg glemmer aldrig
Øieblikket ude ved Kysten, da de første Skjær viste sig! Det
forekom mig, at alle disse Udlændighedens Aar bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
