Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
«Den var velment, jeg haaber De ikke blir sint paa
mig, min kjære Bianca?»
«Dette Ord maa De aldrig, aldrig, hører De, la
komme over Deres Læber mere, lov mig det, Holm,»
hun saa sørgmodigt og bedende paa ham.
«Undskyld mig, Frue, jeg beder Dem om Tilgivelse!
Nei saa kneble min syndige Mund, om jeg skal sige
det oftere her i Livet. Aa, denne Munden min er et
infernalsk Apparat, De kan aldrig tro, hvormange Puds
den har spillet mig, for den er akkurat som et
Vækker-uhr, ser De, bare man kommer nær Viseren, saa durer
det løs.»
«Jeg skal gjøre mit bedste, Herr Holm, for at bringe
Deres Datters Tanker bort fra Kunstnerbanen;
forøvrigt kan jeg oprigtig talt sige Dem: jeg skulde nok
alligevel ha sagt hende dette, enten De var kommet
herop eller ikke.»
«Mange Tak, Frue, men min Søn da, hvorledes skal
vi faa omvendt ham?»
«Vi faar tænke over Sagen, hver paa vor Kant, det
maa vel kunne gaa an at faa istand et Komplot mod
disse to unge vildfarende Faar — især naar to saa
gamle Diplomater som vi slaar os sammen, ikke
sandt?»
«Jeg skulde tro det, Frue. Farvel, Farvel, altsaa
foreløbig har vi intet andet at gjøre, end at oppebie
Begivenhedernes Udvikling, som Nellik-Pedersen sa,
da Konen rømte fra ham.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
