Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
«Faar jeg ogsaa Lov til at sige Tante til Dem,
Frøken Trap. Jeg har aldrig havt nogen Tante, og da er
det saa morsomt — Mor og jeg har bestandig været
alene.»
«Jeg ved det, Barnet mit, ja sig bare Tante, du, og
Gud velsigne Eder begge to. Alt ordner sig nok til det
bedste, thi Far har bare villet prøve Eder lidt; jeg
Kjender Knut Holm fra gamle Dage, han har mange
underlige Paafund, men godt Hjerte har han alligevel.»
Hun tog Betty om Halsen og kyssede hende.
«Aa nei, hvor deiligt det er for Eder, som nu staar
med Haanden over Øienbrynet og skuer ind i det
forjættede Land! Husk nu paa, at det er bare en eneste
Gang i Livet I har denne deilige Udsigten — det er nu
i dette Øieblikket, da Taagen lettede, og hele
Fremtiden ligger i Solbelysning. Ja, Lykke paa Reisen
ønsker jeg Eder.»
Hun gik rank ud, men det var ligesom noget
tilsløret over de kloge Øinene. William og Betty saa hende
gaa opover mod «Aldershvile».
De stod Haand i Haand ved Hjørnevinduet og saa
over Elven, hun lagde Hovedet paa hans Skulder. Saa
\akre som idag havde aldrig Aassiderne og Elven
været.
For Bettys indre Syn gled Barndomsminderne tunge
og mørke forbi. Den høie Murgaard i Hamburg og
Bekvemmeligheden i den trange Gade i Kjøbenhavn
traadte skarpest frem — hun skjalv og slog Armen om
ham:
«Kom nu, William, saa gaar vi hjem og glæder Mor!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
