Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
«Du snakker, du Paal, men daarligt har du stelt med
Familiens Ve og Vel, mens jeg var borte.»
«Ved har vi nok af i Skjulet, og vel blir det
altsammen, bare du er blid, Mor,» sagde Bramsen
gemytligt, han klappede Andrine paa Kinden.
Lidt efter lidt lykkedes det ham at faa hende rolig,
og da Amanda kom ind med rygende Kaffe og
Hvede-boller, sad snart alle tre forsonede og diskutterede
Koffens og Carljohans Fortrinligheder.
«Rigtig stormende har det været de sidste Dagene,
saa de faar nok prøve, hvad «Erik» duer til,» mente
Bramsen.
«Bare de kommer godt og vel hjem,» sukkede
Amanda, hun tænkte paa Carljohan.
Søndag Morgen vandrede Bramsen, Andrine og
Amanda nedover til Kirken. De var alle enige om at
gaa did, og hverken Amanda eller Bramsen havde
tænkt paa at lure sig væk, for det var ligesom blevet
.saadan festlig Ro hjemme i Huset nu, siden alt var
klappet og klart.
Bramsen følte sig mere fri og ubekymret, for ved
Overlevereisen af Bankbogen var alt Ansvar væk.
Nu havde atter Andrine overtaget Regjeringens
Tøi-ler, og han havde sine 10 Kroner extra pr. Maaned,
som hun ikke havde nogen Anelse om.
Amanda havde altid faaet ordnet det slig, naar de
gik i Kirke, at de satte sig oppe paa Galleriet tæt ved
Prækestolen. Derfra kunde hun se Præsten vende
Bladene i Prækenen, og saaledes kalkulere omtrent,
naar han blev færdig, og for det andet var det slig
deilig Udsigt gjennem et af de store Vinduerne, hvor man
saa baade Havnen og Fjorden.
Det havde været saa mange Forlis nu i de sidste
Stormene, saa Amanda kunde ikke faa Tankerne væk
fra Carljohan og Koffen.
Præstens Stemme og Salmesangen var som en
Fossedur for hende, hun sad og stirrede ned i Salmebogen
sin paa No. 106, endskjønt de nu allerede havde
sunget tre Salmer siden den.
8 — Glade Bergere III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
