Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 I
Kristiania, Oplæsning af Skuespiller Klausen, Solosang
af en «Amatrice» og Fløitesolo af en «Amatør» — ja,
det var et Program saa storartet, at hele Byen faldt i
Staver af Forundring.
Imidlertid sad Emilie Rantzau stille hjemme ved
Frokostbordet i den røde Morgenkjole og skjænkede
Kaffe for Nickeisen.
Han var saa stille og blid, og der raadede en
saadan underlig Stemning over hele Situationen.
De friske Morgenblade laa der hvide, ukrøllede
og urørte. Kaffemaskinen pustede regelmæssigt og let
som en Lærerinde paa Høifjeldet, mens Solen tittede
ind ad begge Altanvinduerne og kastede muntre Straaler
ligesaavel paa Old Nicks hvide Lug som paa Emilie
Rantzaus sorte Lokker.
«Skulde jeg ikke gjøre mig Livet lykkeligt de faa
Aar, jeg har igjen? Og hvem skal egentlig nyde godt
af Skillingerne mine efter mig —?» han saa
aandsfra-værende ud i Rummet.
Hun bøiede sig henimod ham for at række ham
Kaffekoppen, og han kjendte det bløde, krusede
Pande-haaret kom nær hans Kind, mens hendes Haand sagte
strøg over hans.
«Fru Rantzau!» sagde han pludselig og blev rød
samt skjalv i Stemmen.
«Nu da, De skræmmer mig, saa alvorlig som De
ser ud,» sagde hun leende, idet hun troskyldigt saa
ham lige op i Ansigtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
