Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3i
Det var Emilie Rantzaus Afskedsord til Strandvik. Old
Nick fik ikke et Nik engang.
Da han gik hjemover, mødte han en Procession
af Unger, barbente, fillede og fornøiede, med
japane-siske Vifter og chinesiske Parasoller. — han syntes at
drage Kjendsel paa disse Effekter. «Hvor har I faaet
dette fra, Unger?»
«Vi har faaet dem af Kjøbmand Nackman, han
kastede dem ud af Vinduerne hos Nickeisen,» brølte
Ungerne i Kor.
«Hm, det var merkværdigt,» brummede han og
piggede hjemover.
Nackman og Oldermand Prøis havde det travelt
med at flytte Sofaerne ind til Væggen igjen og faa
Kortbordet paa sin gamle Plads.
«Hvad i Alverden bestiller dere?» raabte Nickeisen
ind ad Døren.
«Det er bare Redningsselskabet, der arrangerer en
Fest,» sagde Oldermanden tørt.
Om Aftenen samledes Old Nicks intime Venner
hos ham. Toddybordet og Kortene var placerede som
i gamle Dage, og Verten dampede af en lang Pibe i
den brune, luvslidte Slobrok med Benene paa Bordet.
«Du var heldig du, Katscher,» sagde Nackman,
han klinkede med Nickeisen.
«Jeg forstaar ikke, hvad der gik af hende, at hun
’reiste saa hurtigt,» bemerkede Old Nick halvt
melan-kolskt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
