Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Slutten paa Visen blev, at Ottesen underskrev en
Erklæring, hvori han frabad sig Valg.
Den, som var fornøiet, det var Syvertsen; han
stjal i Forbifarten et Kys fra Mina i Butikken, idet han
kaldte hende: «Min deilige Balsamina, du Pressens
yndige Blomst.»
Ude paa Gaden antog Syvertsen atter sit rolige,
alvorlige Ansigt, som det sig hør og bør for den Mand,
der stod i Spidsen for den aandelige Magt.
«Men vent bare,» mumlede han for sig selv, «vent
bare, Godtfolk, til jeg er bleven gift med Mina Ottesen
og har faaet den Gamles Myntsorter, hvor jeg skal læse
jer Teksten! Da skal «Strandviks Tidende» blive det
Organ i Landet, hvis Ord skal lyde tungt og vegtigt
derinde i Tigerstaden, hvor de kroer sig af at
representere Folket. Hah, jeg skal lyne dem om Ørene og
tvinge dem til at citere andet af «Strandviks Tidende»
end netop bare Ulykkestilfælde.»
Han vandrede selvbevidst hjem til sit
Redaktions-lokale og skrev en lang Leder om «Den fortvilede
politiske Situation, hvori vort elskede Fædreland er
stedt», medens han var overdaadig lykkelig og tilfreds
med Situationen for ham personlig. Han tændte en
Cigar og blæste ud en stor Ring, hvori han skimtede
Mina Ottesens fyldige Billede.
«Strandviks Tidende» indeholdt i sit
Torsdags-nummer ikke mindre end 4 Indsendter, undertegnede:
«En Borger», «Mange Borgere», «Skatteydere» og «Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
