Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
talte Personalet om sine Samlinger, idet han som oftest
havde med enkelte Ting, som han foreviste, f. Eks. en
Haardot af Napoleon den Store, Bismarcks Bukseknap,
en tom Whiskyflaske, der havde tilhørt Oliver
Cromwell, samt nu sidst den store Tand, der havde tilhørt
ham selv.
Rundt omkring ham stod i en spændt lyttende
Kreds: Gamle Toldbetjent Winther, alle Rorskarlene
og som oftest Arne Færgemand eller andre af Byens
Indvaanere, hvis Tid ei var for sterkt optaget.
Til hver Ting knyttede der sig en længere
Fortælling om, hvorledes det var lvkkedes ham at faa tag i
alle disse Rariteter.
Hvilket Stræv havde det f. Eks. ikke været at faa
fat i Bismarcks Bukser, faa ud en Knap og sat en ny
istedet? End Gromwells Whiskyflaske? Det havde
kostet Penge; han havde i Aarrækker ofret alt, hvad
han kunde undvære af sin Gage, bare for denne
Samlingens Skyld, men saa var der ogsaa hos ham nu et
Museum, hvis Mage der neppe fandtes i Europa.
Efter hvert Foredrag blev vedkommende Kuriosum
under de mest høitidelige Fakter indpakket i en Masse
Papirer og Æsker samt omhyggeligt lagt i Lommen.
Da Old Nick fik høre om Monsens Museum, saa
bestyrkedes han end yderligere i sin Opfatning af
Manden, nemlig at her havde man at gjøre med en
ægte «Spilfugl», en af dem, som bliver sjeldnere og
sjeldnere i den nordiske Fauna, hvorfor han bestemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
