Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
han blev staaende igjen med en Stump af Skaftet i
Haanden, medens Bøien som tidligere forsvandt.
«Der kan De se, Oldermand, det nytter ikke at
trodse Forsynet.»
«Forsyne mig er ikke du en Fjeldmand, Iversen,»
brast Prøis ud, han hev Hageskaftet indover Bryggen.
De stod begge to ganske stille en lang Stund og
saa bort paa Bøien.
«Nogen Fisk kan det ikke være, ellers maatte
den have rykket ietvæk,» sagde Iversen.
«Skidt i hele Bøien, jeg kan fortøie Baaden langs
Bryggen, jeg,» sagde Oldermanden, han tog
Agterfæstet og satte fast.
Bag nogle store Kasser og Melsække borte paa
Toldbodbryggen sad Monsen og holdt i en Snor, mens
han lo, saa Taarerne trillede nedover de runde Kinder,
hver Gang han saa de to Skikkelser, der gik og
spekulerede i Maaneskinnet borte paa Oldermandens
Brygge.
Oldermand Prøis sov ikke om Natten paa Grund
af den fortrollede Bøien, og han ærgrede sig over, at
han havde været tosket nok til ei straks at gjøre
Anstalter for at faa rede paa Sagen. Saa dum at tro
paa noget Slags Trolleri var han slet ikke, men rart
var det nu alligevel da.
Om Morgenen var Bøien paa sin Plads og laa
der rolig som forhen uden at forsvinde. Oldermanden
fik aldrig opklaret dette mystiske Tilfælde; thi snakke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
