Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
ustyrlig, naar han kom tillands, at næsten ingen
kunde raade med ham.
Imidlertid var Nils Petter hans eneste Broder, og
det kunde jo tænkes, at naar han blev Skipper, saa
vilde han føie Ansvaret og muligens forandre sig til
det bedre, det var en Prøve værd ialfald.
Nils Petter stod forventningsfuld foran Broderen,
medens denne alvorligt deklarerede: Du skal fra nu
af faa «Eva Mina» at føre, Nils Petter, og jeg haaber
af Hjertet, at du vil forstaa og føie Ansvaret og
Pligten overfor Gud og dit Rederi.»
Nils Petter greb Broderens Haand og rystede den
saa forsvarligt, at Bernt havde ondt i Skulderen flere
Dage efter, hvorfor han havde al mulig Grund til at
tro, at Nils Petter mente det alvorligt.
Den, der var glad, det var Nils Petter! Først
maatte han iland og fortælle Nyheden til sin gamle
Veninde, Trina Thoresen, som i Parenthes sagt havde
været en af hans mange Flammer, men giftede sig,
for at redde Æren, med Styrmand Thoresen, idet hun
resigneret havde udtalt: «Aa, stakkels Nils Petter, han
kan da ikke gifte sig med os allesammen heller.»
Nils Petters store runde Ansigt var et eneste
Smil, og han holdt paa med sine kjæmpemæssige
Næver at klemme fordærvet Skolelærer Pedersen, der
var saa ubetænksom at række ham Haanden og gratulere
ham «som Skipper». «He, he, he, Kaptein, Far!» lo
Nils Petter, saa det sang i Husene opover Gaden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
