Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
«Har nit Tid — moet met de Wasch klar bliven.»
«Aa blaas i Vasken! Det er slut med sligt for
os nu,» sagde Nils Petter, han satte Tommelfingrene
i Armhullerne paa Vesten og spankulerede stram ind,
fulgt af Jantje.
«Jantje, sæt dig i Sofaen — hm — der er
forefaldt en stor Begivenhed —.»
«Har du Kapitein geworden, Ship gekrijgen? Vi
kan til Holland sammen fare?» Hun klappede i
Hænderne og saa spørgende paa ham. Stakkels Jantje, hun
havde ikke seet Holland, siden hun drog derfra med
«Eva Mina», og hun havde saa ondt for at lære norsk.
«Vi er rige Folk, Millionærer, Jantje!»
Jantje blev alvorlig, hun troede, Nils Petter havde
faaet en Taar over Tørsten, hvilket nu, efterat han blev
gift, meget sjelden hændte.
«Nils Petter, wil du nit slapen in de Kamer?»
hun pegte paa Soveværelset.
«Tror du kanske, at jeg er fuld ? Her er Brevet
fra Byfogden.» Jantje tog imod Brevet og studerede
dybsindig paa, hvad det indeholdt, men forstod ikke
en Stavelse.
«Din Onkel Piter Van Groot døde paa Java ifjor og
efterlod sig mange Millioner Gylden og ingen Børn —.»
«Gudskelov,» undslap det Jantje.
«Alle disse Millioner bliver vore, da Onkel Piter
ingen nærmere Arvinger har end os nu, efterat dine
Forældre er døde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
