Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i io
Da faar Jantje en god Idé: «Mannike, den store
Klædeskist rummer mange Gylden, vi tage den!» Hun
for ud i Gangen og begyndte at hale Kisten frem paa
Gulvet.
«Lad det være, Jantje, du kan da skjønne, at
vi sætter dem ind i en Bank, vi kan jo ikke have
dem her.»
Det bankede paa Døren. «Kom ind!» Det var
Uhrmager Rørdam. «Gratulerer, Gut, nei dette var
da ubegribeligt hyggeligt — det maa vel være rart at
faa saa mange Penge paa én Gang?»
«Aa-aa ja,» svarede Nils Petter, «det er jo
adskilligt Bryderi med at faa placeret slige Kapitaler,
Renten i disse Sparebankerne er svært liden.» Jantje saa
forbauset paa ham og kunde ikke begribe dette, thi
for en fjorten Dages Tid siden havde han fornyet en
Vekselobligation nede i Sparebanken, og da havde han
skjældt ud «de Asendanserne» noget aldeles
forfærdeligt, fordi de havde beregnet for høie Renter.
«Jeg haaber, Nils Petter, at du ikke glemmer
gamle Venner, fordi du er kommen til Ære og
Velstand,» sagde Rørdam.
«Nei, det kan du forlade dig paa, Uhrmager, jeg
husker godt, at du hjalp mig, dengang de holdt paa
at gjøre Eksecution i Huset mit her, det skal du have
Tak for. Utaknemmelighed mod Venner, der har
hjulpet en i Nødens Dage, er et daarligt Navnebræt paa
Hjertets Klassifikation og Dannelsens Bæreevne, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
