Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Nils Petter til at blive inde og høre paa, hvad Posten
indeholdt, han var ogsaa beskjæftiget med at ordne
Huset, saa Gutten kunde blive skikkelig modtaget.
Ude i Byen blev det snart bekjendt, at lille
Kasper Olsen skulde til Nils Petter. Slig Lykke der
timedes ham !
Milliongutten døbte de ham for.
Da Jantje kom med lille Kasper ved Haanden,
kjendte Nils Petters Glæde ingen Grænser, han sang
og lo, og løftede den vesle Tykkerten op i strak Arm.
Gutten sluttede sig straks til Jantje, og da han
begyndte at kalde hende «Mama», graat hun af Glæde
og maatte løbe efter Nils Petter, forat han ogsaa
skulde høre det. Han forsøgte at faa Gutten til at
kalde sig «Papa», men det mislykkedes, for han vilde
aldrig kalde ham andet end «Nilspetter», som han hørte
Alverden sige.
Den første Nat sov en af Norges rigeste Arvinger
i en Flisekurv til stor Moro for Nils Petter, der
glædede sig med at svinge baade Gutten og Kurven over
Hovedet, indtil han søvnede.
Nils Petter blev mere og mere umulig, syntes
Sekretær Pedersen. Han negtede bestemt at gaa paa
Kontoret nu om Dagen, og tog istedet Snekken sin
for at drage ud til Sildeskjær og pilke Torsk.
Jantje smuttede i den gamle brune Verkenskjolen
og stod over Vaskebaljen i Bryggerhuset ligesaa
trofast som i gamle Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
