Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
synge «Foran Sydens Kloster», men stansede op midt
i, da hun glemte Teksten, havde vakt Forargelse. Asta
havde nemlig stemt i der, hvor Frøken Clausen slåp,
ikke med «Sydens Kloster», men med sin Yndlingssang:
Er et Kys dog ei den største Lykke her paa Jord?
tænk paa det, man fik som første Kjærtegn af sin Mor —
dette tilgav den høitidelige Dame hende aldrig.
Herrerne kunde ikke dy sig, men raabte Bravo, hvorimod
hun af de ældre Damer fik en alvorlig Overhaling.
Astas største Fornøielse, før hun blev konfirmeret,
var at faa sine Tilbedere blandt Skolegutterne til at
slaas. Hun satte de voldsomste Batailler i Scene ved
at foretrække den ene for den anden, og Skinsygens
Dæmoner bragte de haabefulde Ynglinge ofte til at
kjæmpe om Asta Jørgensens Yndest.
I Baad var hun den første, og mangen en Gang
stjal hun Lods Iversens Snekke og seilede med den
ude paa Fjorden, saa den laa flad.
Nils Petter Jørgensen svor paa, at det var et
P’eil-greb af Forsynet, naar Asta ei var bleven Gut, thi
bedre Sjømand havde de aldrig kunnet opdrive i
Strandvik, og derfor var Asta og han ogsaa meget intime
Venner.
Gamle Bernt Jørgensen, der var Enkemand, holdt
lange Formaningstaler for Asta om, at hun maatte
begynde at blive huslig, saa hun snart kunde overtage
Husstellet hjemme. Hun gjorde ogsaa flere fortvilede
Forsøg paa at komme ind i Kjøkkenvidenskaben, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
