Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Det var mørkt som i en Sæk opover Veien til
Snekkerudaasen. Evensen, der jo saa lidet, snublede
to Gange og slog Skinnebenet mod et Gjærde, han
•skulde over, saa han holdt paa at besvime og maatte
.-stanse mindst 10 Minutter for at gnide Benet.
Da han ogsaa havde tabt Lorgnetten i det sidste
Fald, saa var han nu situeret omtrent som en «blind
Buk».
Endelig fandt han frem og listede sig bort til den
store Egen, der havde Bænke rundt om Roden.
Han syntes nogen rørte sig derborte. «Pst — Pst!»
Det svarede igjen: «Pst — Pst!» Han nærmede sig
mere: «Asta, er du der?»
«Her er jeg,» svarede Brock andpusten, han havde
løbet i et Kjør for at komme tidsnok.
Idetsamme tændte Nils Petter den bengalske Ild,
og hele Scenen laa i den deiligste røde Belysning.
Evensen stod og holdt sig for Øinene, medens
Brock forbauset veg tilbage: «For Pokker, h’vad gjør
du her?»
Saa toned det ned fra Træet:
Er et Kys dog ei den største Lykke her paa Jord,
tænk paa det, man fik som første Kjærtegn af sin Mor —
«Dette er Bedrageri — dette er skammeligt —
dette er —,» fnysede Evensen.
Brock tog ham i Armen. «Kom, Evensen, vort
Firma er altfor hæderligt til at udsættes for en saa
skandaløs Behandling af en Smaabyflane.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
