Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
hvormed Tidenden forøvrigt ikke var karrig, naar
det gjaldt loyale Festligheder.
Borris var naturligvis med sine Døtre henne
at se Transparentet og stod naturligvis udenfor,
medens de Fornemme begave sig ind. Og der
kunde Borris, i en Kreds af Medborgere, ikke
lade være, med nogen Faderstolthed at udtale,
at dette Vellykkede for en betydelig Del var
hans Maries Værk.
Malermesteren havde Uvenner — hvilket i
en lille By kan hænde den Bedste —, og (de
greb med Iver det maaske uforsigtige, men sand-
færdige Ord fra Borris’s Mund. Men Maler-
mesteren, der følte sig dybt, haardt, usandfærdig
krænket, havde ogsaa Venner, som holdt med
ham, endog iblinde, uden at have set Noget til
Sagen. Det var især de højere staaende af
Byens Damer. De havde det paa Fornemmelsen,
at Marie skulde have Uret: Den simple, lille
Pige, der levede afsides, vilde være Noget uden
at være det i Kraft af Andre; hun var en lille
Ærgjerrighed, der kunde have godt af fat blive
klapset lidt paa Fingrene for at blive beskeden
og kvindelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
