Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I17
bleven nærmet til, fordi de Begge vare Refor-
merte: »Bliv min Kone, syng hjemme, i et
hæderligt Hjem.« Saa var hun rejst med ham
til Holland, fik Børnekopperne, blev arret, Stem-
men tabte sig. Som Enke, med en aarlig Rente,
der uden åt være "betydelis slog” til var bun
vendt hjem til Danmark, stolt og stærk i sin
Bevidsthed, fordi hun havde stridt sin Kamp af
yderste Evne og ikke var veget for Andet end
det Ubetvingelige, dybt paavirket af den menneske-
lige Fordærvelse og Ynkelighed, hun havde set,
men uden Sjæletab, uden, trods al Mistroiskhed
i Almindelighed, overfor den Enkelte at tvivle
om det Gode, med den kostelige Evne at kunne
blive enthusiastisk paa en Andens. Vegne, at
kunne føle Deltagelse for et andet Talent eller
Geni, som om al menneskelig Begavelse var
Noget, der vedkom hende personlig, og som
om dens Held var hendes Held.
Efter Professorens sidste Ord rejste Fru
Stranders sig og sagde med fremrakt Haand:
»Vil De tage tiltakke og bo hos mig, mit Barn?«
Hun vidste ikke, hvad det alt var, hun bød;
hun troede at hjælpe i Pengetrang og hjalp i
Sjælekvide. Marie saa paa hende først med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
