Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
til Admiralen, sin Angst og sin Ærefrygt, sin
t Had blandet med den stærke
Skinsyge Tog øs
Moderkjærlighed, kunnet fremkalde Medlidenhed
og Undskyldning. Men hun var uklar i sig selv,
og hun vilde med sin Myndighed, med den Sky,
hun indgød som Moder, skjule Et, have et
Andet frem. "Al Klage over at håve fra Først
af holdt Ulrik i Uvidenhed havde hun beredt
sig. paa at møde med det Spørgsmaal: Ja, hvor-
for skulde Du netop ud paa den Rejse? Han
kunde ligesaa godt spørge: Hvorfor sendte Du ikke
Bud efter mig? Saa var jeg ikke kommen til at
træffe "Aftale om Rejsen! — Men det var ikke
nogen Enkelthed, som der i det Væsenlige var
at strides om. For Ulrik stillede det sig ubarm-
hjertig saadan, at Marie var gaaet tabt ved hans
Moders Adfærd, ved Noget, han knap vovede
at give Ord for sig selv. Hans Barndomsfjende,
den, der i Kraft af Fødsel og Rigdom tidlig
havde trykket hans Personlighed og præget den
med Sorg, var med hans Moders Vidende, men
hemmelig for ham, kommen som Gjæst i hans
Hjem, var bleven modtaget med Smil og Hyl-
dest. Begunstiget af hans Moder havde han til-
listet sig Marie! Ved hans Moders Medviden var
]
id
lil
vii
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
