Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124.
den Slags, som Kunstnere bruge. Hun skulde
leve rigtig hjemme som Kunstner, behøvede ikke
at gaa til Byen, Professoren kom som jævnlig
Gjæst i Huset:
Selve Sygdommen havde for hende det
Gode, at hendes Sind blev noget skilt fra, hvad
der var forefaldet. ” Der" laøde sig om" hendes
Bevidsthed ligesom en Taage eller et Slør; hun
beholdt sin Videm om det Pinligez men den
stillede sig fjærnt, som om det var hændet Aar
tilbage. Hvad der stærkest blev i Stedet, var
et smerteligt Ønske om, at Ulrik skulde vide,
hvorledes Alt var tilgaaet; han var, uden at hun
klarede sig det, den Eneste, hvem hun ønskede
at aflægge Regnskab til, og samtidig skyede hun
den blotte Tanke om at gaa tilbunds i Opgjørelse
af det Forfærdelige, Urimelige, Unaturlige, der
var vældet ind over hende. Det kunde jo ikke
undgaas, at Fru Stranders gjorde nogle Spørgs-
maal; men af den Uro og Angst, som viste sig
i Maries Ansigt, formodede hun, at hun havde
været Gjenstand, for Paatrængenhed, og vilde
ikke forske videre. Til at kaste et velgjørende
Slør over Maries Tanker bidrog ogsaa hendes
nye Hjem, der laa saa afsides og stille og bød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
