Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
synes uvidende, af en saadan skjelmsk Glæde, at
Marie blev forbavset over, hvor skjønt et Men-
neskeaasyn kan være, uagtet Ansigtet selv er
stygt.
Saasnart hun var ene, tegnede hun Maren,
saadan som man maaske kun tegner, naar det
er i den dybeste Hemmelighed, naar man ikke
vil Andet eller Mere end holde sit eget beun-
drende Syn, sin egen lykkelige Erindring fast.
Det varede ikke længe, inden Fru Stranders
kom saa vidt i Tysk med Marie, at de kunde
læse et Stykke af »Wilhelm Meister« sammen
og da især Mignons Sang. Men denne Læsning
indskrænkede sig ikke til Digtets Linier; Fru
Stranders havde i sit Sind hele Landskabet,
Orangerne, Laurbærrene, Marmorsøjlerne, maaske
Mere, levende for sis talte deromud af Er
indringens stærke Kildevæld, fik Ungdom, en
smerteblandet Ungdomsglæde i Sindet. Da de
kom ktil:
»Was hat man Dir, Du armes Kind, gethan?«
bævede hendes Læber; men hun mærkede ogsaa
en overordenlig Sindsbevægelse hos Marie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
