Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[153
Datteren drog ham ind i en Samtale om
Poesi; af en Samling Digte, som nylig var ud-
kommen, fremhævede hun et om ulykkelig
Kjærlighed, om en svegen Ungersvend, og
spurgte, hvad han syntes derom, med en Be-
toning, der svagt eller klogt skulde antyde, at
hun sympathiserede med den romantiske Be-
givenhed i hans Liv.
For ham blev det Hentydning til den store
Usalighed. Kjendte man Begivenheden? Kjendte
man Marie? Var han tilstede for at blive ud-
spurgt om Sammenhængen? — Han blev saa
tung og saa lidet elskværdig, at det romantiske
Skjær blegnede og de kvindelige Hjerter be-
gyndte at undskylde den Ubekjendte.
Glad var han, da Oplæsningen skulde be-
gynde; men Glæden varede kun kort.
Næst efter Faderen og Moderen er det Sko-
len, hvem Ynglingen skylder Livet — saaledes
indledede Bestyreren sin Oplæsning —; det havde
allerede Alexander vidnet med Hensyn til sin
Fader Filippos og sin Lærer Aristoteles. »Men«,
tilføjede Bestyreren med et kjærligt Blik ud over
Brillerne fæstet paa Ulrik, »det er især Moderen.
Held den Yngling, hvis Moder har et trofast,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
