Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164.
Det Fvår jorikke "fordi! hun”stodli noget
nærmere Forhold til Præst eller Religion. Hun
kjendte til det Hellige og Højtidelige, men mest
paa den Maade, at der var Daab, Konfirmation,
Vielse, Begravelse” — Der" forrettede Præsten ”sin
Gjerning; men han havde tillige en Myndighed
i mange Trætter, og han havde Hjælp for ad-
skillise” Sofrser 1" Har var noget Fornemty "der
havde den Forpligtelse at høre paa de Fortrykte
og tale med dem.
Præsten, hun søgte, udmærkede sig ikke
ved dogmatisk Trosiver, men ved et velvilligt
Sind, megen Erfaring og en Lyst til at ledsage
sine tørre Formaninger med en lille Historie, en
Parabel. — Han ”var ogsaa en smuk sammel
Mand, og da hun stod overfor ham, tog han
sig saa fornem ud, syntes hende saa ophøjet og
saa stræng, som om han aldrig havde syndet.
Da hun ikke vidste Andet at gribe til, gav hun
sig til at græde.
Han var vant til, sat man græd for meget
Lidt, men ogsaa for meget Stort, og spurgte
afmaalt:
»Hvad er der i Vejen, min gode Kone?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
