Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
ubevægelige Ansigt, og Ulrik lagde for første
Gang Mærke til, at hendes Haar graanede.
Hun var ogsaa blevet mager; det gjengav hende
paa egen Maade Noget af forrige Tiders Skjøn-
hed; om Munden havde Sorgen sat sit for-
ædlende Præg "ØS Jad i tænkte than, saa nær
er min Moder ved at kunne have været en
Gracchernes. Moder! Hvorfor skulde den ene
Ting ske? Og hvorfor kan man ikke glemme!«
Imidlertid havde hun samlet alle sine Følelser
og Tanker og faaet Magt til en Udtalelse og
beredt sin Stemme dertil. Hun sagde rolig:
»Jeg har tænkt paa det, Ulrik; det vil nok
være til Din Lykke, at Du rejser.«
»Ja«, sagde han overrasket over denne Ro.
Hun greb i sin Lomme og syntes ivrig be-
skjæftiset «med Noget der," Det "var" nogle
Kobberskillinger, som hun pludselig huskede at
håve faaet, og hun tålte dem for at opdage,
om ’de vare effen ellen ueffen. Vare de effen,
vilde Alt blive nogenlunde godt, han vilde af
Hjerte kysse hende, inden han rejste, og komme
hjem inden hendes Død. De vare effen. Et
svagt Glædessmil gled hen over hendes An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
