Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Han svarede, at det netop var, hvad han
ikke kunde sige, men som de dog engang skulde
tale om. Marie var jo ikke kommen her som
Barn i Huset eller som Selskabsdame; der var
et Formaal. Han vilde ingenlunde nægte, at det
var skjønt at leve et sorgløst Kunstnerliv, der
ikke havde Noget at skynde sig efter; men, som
Omstændighederne vare, skulde man dog stræbe hen
til at frembringe Noget, der havde baade Værd
og Værdi. »Det gjør hun ikke«, tilføjede han;
»jeg savner Alvor hos hende«.
Fru Stranders kunde jo ikke nægte, at det
egenlige Formaal, der havde staaet for hende
ved at byde Marie til sig, var, at hun skulde
blive Kunstnerinde og ved Hjælp af Kunsten er-
hverve sig en uafhængig Livsstilling; men man
maatte dog have Taalmodighed og lade hende
Tid til Udvikling, og ” hun" var" jo" dog saa
flittig |!
»Den Flid mærker jeg ikke synderlig til«,
sagde Professoren.
De gik ind i Atelieret. Paa Staffeliet stod
et Maleri, som Professoren kjendte fra dets første
Anlæg. Det bar i Anvendelsen af Farve Præg af
særegne Ufuldkommenheder, som han havde ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
