Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
giver, maatte man være mere pansret, end lille
Marie var.
Til alt Saadant svarede Fru Stranders: »Man
er Person; man "øjør sig Venner; man” skal ”se
Verden; man har godt af ogsaa at taale lidt.«
— I Virkeligheden øjnede hun Intet, som kunde
være at »taale«. Fordi. der fornuftigvis ikke
kunde være Tanke om saadanne Hindringer, som
havde hæmmet hendes eget Ungdomsliv, øjnede
hun slet intet Skær, tilmed da hun ikke anede,
at Marie i sin Fortid bar Noget med sig, der
kunde fremkalde Sammenstød.
Det skete snart. I et af de første Selskaber,
hvor de to Damer kom, traf Marie sammen med
Oberstløjtnant eller nu — thi han var hurtig
avanceret — Oberst, Kammerherre de Witte.
Obersten eller Kammerherren havde faaet
sin Søn ansat som Attaché ved et af vore Ge-
sandtskaber, og Martinus havde strax efter for-
lovet sig med en udenlandsk Dame. Istedenfor
at dette skulde gjort Kammerherren ældre, havde
det tvertimod gjort ham yngre. Han følte sig
mere let og fri nu, da han ikke længer havde
den voxne Døbeseddel ved sin Side; han var
nærved at betragte den fraværende Søn ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
