Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Jo, hun var henrykt. Sandheden var, at
Fru Stranders havde ladet sig bevæge til at
synge, og hun havde høstet stort Bifald, dels af
Høflighed, dels fordi hendes Stemme havde saa
megen Sjæl og hendes Sang saa god Skole, at
hun virkelig kunde vække et undrende Velbehag.
Saa havde ogsaa hun havt sin Feber og sin lille
Rus, havde været mere paa Scenen end Tilskuer
og Iagttager.
Majoren sagde ved sig selv, da han gik:
»Jeg ved ikke, hvordan det er; en Kvinde kan
være saa gjennemsigtig som en Karaffe med Vand
og alligevel skjule en Verden. Man bliver aldrig
klog paa dem.«
Da Marie paany traf Kammerherren i Sel-
skab, gik det som før; men det blev tillige mere
paafaldende for Andre. Skarpe Øjne havde jo
allerede iagttaget hende første Gang, og man
havde undret sig lidt, men ikke gjort videre Be-
mærkning derom; hun saa jo dog saa barnlig
ud, hun var maaske blot forlegen eller imponeret.
Men da det gjentog sig og var saa stærkt, da
hun syntes at gaa ganske op i ham, begyndte
baade unge Piger og ældre Damer at mene, at
hun nok egenlig var koket, eller at hun med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
