Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
og han takkede Gud derfor. Forholdene syntes
saaledes at tyde paa, at Simon Levi, der nu var
nogle og tredsindstyve Aar, havde Udsist tilsen
rolig, sorgløs Alderdom og en stille, blid Død.
Men egenlig Ro, Hvile, Tilfredshed hørte
ikke til hans Natur — og et Menneskes Natur
er" jo if vid" Udstræknmø dets" "Skæbner Han
havde selv engang spurgt: »Spiller jeg? Drikker
jet "Svirer jeg?« Nej, af dem Slags var Uroen
visselig ikke; den var mere af aandig eller sjæle-
lig, nærmest af religiøs Art.
Selve hans Religiøsitet bestod jo ikke i,
at han mystisk søgte efter Guds Væsen eller
med Aandsmagt stræbte efter at gribe Verdens
Væsen og sig selv. Efter . Omstændighederne
maatte det Religiøse for ham være dels stolt
Glæde, der i Øjeblikke, paa- Festdagene, kunde
bryde ud i Jubel, dels en Beskjæftigelse, et Mid-
del til Samværen med Andre ligesom i en Klub,
dels em -Art-Assurance, "Ja, detvar Tryshed,
han søgte og ikke kunde finde, endog efter at
han havde betalt Maser. Han kunde aldrig
slippe fra en rigtignok uklar, men stærk Følelse
af Livets Usikkerhed, «af Livet som en Gjæld
Den store Kreditor var Jehova, og hvor naadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
