Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
med Kritik, Virkningen havde altid været, at
han ved at passere disse Bænke havde følt sine
Ben besynderlig usikre og sit Hoved trykket
mere end sædvanlig ned imellem Skuldrene, og
han havde altid fornummet en stor Lise ved at
slippe fra alle disse Øjne. Nu, da idetmindste
hans Skæbne var voxet, havde han faaet Dristig-
hed til at være fornem paa den Maade, at han
selv satte sig paa en af disse Bænke, og skjønt
Livet, som vi ret strax ville erfare, tilbød ham
andre Adspredelser eller Fornøjelser, var og blev
denne dog den, han foretfak. At sidde og hvile
der i godt Selskab (som han antog), at høre paa
Folks "summende ”Fåley tat se paa de" Forbi-
dragende med Opmærksomhed eller efter Om-
stændighederne med Malice, skaffede ham en
Nydelse, der steg, naar han kom ud af Haven
og en Droskekusk løftede paa Hatten og spurgte:
»Vil Herren ha’e Vogn?« — Droskekusken
kunde altsaa se paa ham, at han var en Herre
og kunde betale. Det overraskede og behagede
ham ligesom selve den Kjendsgjerning, at han
virkelig havde Raad til at give to Mark — thi
at han var rig, var Noget, der altid blev ham
nyt, og den første, uvilkaarlige Følelse ved en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
