Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Studenten vilde for Husets Skyld hellere
udjævne og glatte end strides og sagde: »Siden
De taler om Moses Mendelssohn og hans Ven
Lessing, falder det mig ind, om der ikke kunde
siges et venligt Ord til vor Vært. Kunde vi
ikke blive enige om at udbringe hans Skaal, og
vilde det ikke være heldigst, om De som den
mest Betydende af os Gjæster gjorde det?«
»Jo, jeg rejser mig beredvillig for at ud-
bringe vor ærede Værts Skaal. Jeg hilser ham
som den, der i vort moderne Samfundsliv repræ-
senterer det højst nødvendige Element Hadet.
Han hader,’ og han har Ret dertil, fordi han
bærer Hadet som en Arv gjennem et Par tusinde
Aar. Hans Race hader godt og sejgt og stille;
den sejler ubemærket som Fiskermanden i »Den
Stumme«, den sidder >tavs og paa Lur«; men
kan den komme til at tale, saa siger den Hadets
Ord saa skarpt, saa godt, at jeg tager Hatten
af derfor. Leve Hr Simon Leyr, det sociale
Hads ærværdige, dets tavse Repræsentant !«
Simon. havde fra Først til Sidst. følt sig
ligesom ude at sejle, ikke just søsyg, men
usikker, vaklende, i et ganske nyt Element. Det
havde engang imellem givet et Kluk- i ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
