- Project Runeberg -  Fortællinger og Virkelighedsbilleder / ny Samling /
329

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jærnmænd, der indtog Berlin, bombarderede Magde-
borg, sprængte Erfurt i Luften og udskrev 10
Milliarder af Tyskland; men hvad kunde endog
mine vildeste Drømme hjælpe den ædle Kejser
Napoleon, der blev forladt af selve det Folk,
han havde skjænket Friheden! Men det stod for
mig, jeg følte det saadan, at nu sejrede Djævlen,
og Gud trak sig af ubegribelige Grunde tilbage.

Da nu den russisk-tyrkiske Strid begyndte,
indsaa jeg, at Djævlen igjen var paa Spil. Det
var mig saa tydeligt og klart som Dagens Lys,
at Bismark pudsede Russer og Tyrker paa hin-
anden for at tilvejebringe en saadan Forvirring,
at han blev Overherre i Europa, og at da hverken
Frankrig nogensinde vilde faa Elsas-Lothringen
eller vi Slesvig tilbage.

Jeg har studeret Statsvidenskab, og jeg ved,
at naar en Minister vil gjennemføre en Politik,
saa udarbejder han en Memoire, hvori Politiken
er udviklet, og naar hans Fyrste har læst og
undertegnet den, saa har han frie Hænder. Jeg
var derfor overbevist om, at Bismark gjemte en
saadan Memoire, undertegnet af den saakaldte
Kejser Vilhelm, og jeg var ligeledes overbevist

om, at han gjemte hemmelige, skriftlige Aftaler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:58:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmfortaell/new/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free