Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4:
[S3]
5.
)
men kunde ikke se mig og vidste aabenbart ikke,
hvad den skulde tro. Ligesom blendet bed den
ud i Luften, og jeg, som kunde se den, kunde
tage mig ivare for dens Bid; men de kom for-
uroligende nær. Tilsidst blev jeg saa angst, at
jeg sprang op. påa Bordet, Hunden rejste. sig,
lagde sine mægtige Forpoter paa Bordet og bed
ti alle Sider. »Men, Sédan«, sagde Bismark
(thi han kalder Hunden Sédan), »hvad gaar der
af Dig idag!« — Hunden sprang op ad ham og
gøede ad mig, aldeles som om den vilde sige:
Herre, vogt Dig! — »Du er syg, Sédan«, sagde
Bismark og kaldte paa en Tjener. Med største
Besvær og til min store Lettelse fik de Hunden ud.
Et Øjeblik efter kom Moltke, stiv, i lang
Uniformsfrakke, uden Distinktioner, med utallige
Rynker i det skjæg- og farveløse Ansigt. Han
saa ud, som om han lige var kommen fra en
Kunstdrejers Haand og med Kunst gjort gammel.
Den gamle Soldat syntes at have næsten
lige saa skarp Sans som Hunden. Han saa sig
om efter mig, fik Øjnene paa mig, men uden at
vide det, og Vejret gik næsten fra mig under
det graa, alvorlige, og jeg maa tilføje: honnette
Blik. Jeg ønskede, at jeg ikke var bleven sendt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
