Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Det maatte være fornemme eller rige Folk; thi
de havde Tjener og Kammerjomfru, der gik ind
i en anden Vogn med det meste af Rejsetøjet.
Jeg steg ind hos dem, gik til det fjerneste Hjørne,
bandt med et Par Lommetørklæder min lille
Kuffert fast til mig, og saa snart Toget bevægede
sig, faldt jeg i den dybeste Søvn.
Da jeg vaagnede, saa jeg, at de unge Folk,
som naturligt var, vare meget kjærlige mod hin-
anden; men da Meningen ikke var, at jeg skulde
være Vidne, rømmede jeg mig. Bruden sagde:
»Hvad er det? Nogen hoster lige ved mig!« —
»Det er inde ved Siden af«, sagde Brudgommen.
— Saa fandt jeg det passende at gjøre mig
synlig. Jeg skal aldrig glemme de store, stirrende,
forfærdede Øjne, hvormed de Begge saa paa
mig. Jeg har aldrig set et saadant Blik. Det
varede vist et halvt Minut ligesom i Forstenelse.
Saa vilde han i rasende Forbitrelse fare paa
mig; hun holdt ham tilbage; jeg gjorde mig
usynlig. Saa besvimede hun. Han sønderbrød
den lille Rude, indenfor hvilken hænger den
Ring, hvori man kan trække for at hidkalde
Konduktøren. Meget hurtig kom Konduktøren
ogsaa tilstede, og da han saa den Besvimede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
