Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Endelig slog Befrielsens Stund; vi kjørte
over den franske Grænse og naaede Belfort eller,
som de Franske sige, Béfort.
I Døren til det første Gjæstgiversted, som
jeg kom forbi, stod en stor, bredskuldret Kone
og talte med nogle Folk, der stode nedenfor
Stentrappen. Hun nævnte Bismark. Et Par
maskerede Mænd havde sneget sig ind hos ham,
kneblet ham og frataget ham alle hans Papirer,
men ikke rørt hans Penge eller Diamanter. »De
brave Karle!« sagde den store Kone. — Man
omtalte, at der var udlovet en Belønning af
10,000 Francs for den, der kunde give Oplys-
ninger. Den store Kone sagde: »Jeg vilde
ønske, de vare her, og saa vilde jeg nok se,
hvem der vilde røre dem!« Dermed udstrakte
hun en Arm saa svær, som mine Ben ere paa
det Tykkeste. Jeg fik Tillid til den brave Kone,
gjorde mig synlig og spurgte, om jeg kunde faa
Løgis" »Entrez, monsieur«, sagde hun. Ak,
hvor de franske Ord løde godt!
Der blev jeg i fire og tyve Timer og kjørte
saa forholdsvis rolig ad Paris til. Jeg sad i
Vogn sammen med to nette Franskmænd, og vi
talte om, hvad Alverden talte om: Bismark og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
