Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Borger i Byen holdt han sig for god til at sidde
mellem de Andre ved Bordet; han sad lidt af-
sides paa en Stol; men hver Gang de drak, drak
han ogsaa, ligesom ved en Mekanisme, eller lige-
som de fine Folk i Charlottenlund danse paa
en afsides Plads, dog efter den samme Musik,
som spiller for de gemene Folks Kvadrille. Der
var Noget ved Hansen, som jeg aldrig kunde
blive klog paa. Han mælede aldrig et Ord; sit
Glas lod han fylde ved Tegn. Men, naar han
om Aftenen ravede hjem, var der altid om hans
Mund et forunderlig satirisk Smil, som om han
kun havde indfundet sig for at iagttage de Ån-
dre og forlod Pladsen saare tilfreds med Ud-
byttet.
Peter Kneisler var Blikkenslagersvend og
havde fra Først af tildraget sig mim Opmærk-
somhed ved sin overordenlige Magerhed og gustne
Ansigtsfarve. Han var ikke bleg, ikke askegraa,
hvilket vilde have gjort ham modbydelig; men
han var citrongul, - hvorved han kom til at se
saa inderlig ynkværdig ud. Han havde Kone og
Børn, og for at ernære dem arbejdede han paa
egen Haand. Men den rige Blikkenslager Gel-
strøm havde anseet det for et Indgreb i sine
Rettigheder, havde anlagt Sag og faaet Kneisler
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
