Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Det varede en god Stund, inden Hatte-
mager Petersen kom med sin Datter; Onkel
spiste i Magelighed sit Smørrebrød; Bogholderen
spidsede Penne og saa nu og da paa Onkel
som for at læse Opløsningen af denne Gaade
paa hans Ansigt; Hansen stod ubevægelig med
blege Kinder og blaa Læber. Havde han for-
tjent nogen Straf, saa led han den rigelig.
Endelig kom Hattemager Petersen med sin
Datter, der næsten var i samme Tilstand som
Hansen. Og da hun nu tilmed saa Hansen staa
der, vaklede hun og sank ned paa en Stol.
»God Morgen, Nabo!" sagde Onkel; ,vær
saa god at sidde ned. — Undskyld, at jeg har
ulejliget Dem; men det er i en Sag, som stærkt
angaaer Dem. Den angaaer ogsaa Dem, lille
Jomfru — De véd kanske, hvad det er?”
Lotte var ikke istand til at svare. Jeg
følte Blodet stige mig til Hovedet; thi jeg be-
gyndte at blive angst for, at Onkel nu vilde
sige Alt.
Onkel vedblev: ,,Kort og godt, Nabo! der
staaer min Svend Hansen; han skal jages bort
idag — vil De give ham Deres Datter til
Kone?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
