Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engang gav jeg hain dog ogsaa et væsen-
ligere Bevis paa min Hengivenhed. Jeg kom ud
i Brænderiet, og da laa han og en anden Karl
under en Bænk og sloges. Ole var meget stærk;
men den Ånden var kommen bagfra og havde
spændt Ben for ham og holdt ham nu i Struben.
Da jeg saa Ole ligge der, ganske blaa i Ansigtet,
blev jeg næsten ude af mig selv; jeg løb til og
tog Træskoen af et af de fire Ben, der sprællede
under Bænken, og slog med den jernbeslaaede
Hæl den anden Karl saa haardt og saa gjen-
tagende i Hovedet, at der kom Blod. Han lod
Ole fare og sprang op for at slaa mig; men lige-
saa hurtig kom Ole op, fik fat i ham og satte
ham paa Hovedet i en Svalebøtte.
Siden den Tid var vort Venskab gjensidigt,
og han kunde ligesaa lidt undvære mig som jeg
ham. Naar der ikke var strengt Arbejde i
Brænderiet, klippede han Kort ud til mig eller
støbte Bly til mine Flitsbuekugler nede i Fyr-
graven eller løb og legede Tagfat med mig om-
kring Mæskekarrene. Om Søndag Eftermiddag
tog han, mig med paa den eneste Spadseretur,
han foretog, nemlig ned i Vænget ved Stranden.
Der satte han sig paa en Sten og stirrede op i
Luften; han sagde, at han kunde saa godt lide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
