Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-J
09
uden at Nogen holdt ham tilbage, stillede sig
ved Rullen og trak den for Fransine. Fransine
saa ikke op, medens de rullede; men, da de
vare færdige, gav hun Ole Haanden, saa venlig
påa ham og sagde: ,,Tak, Ole!" I dette Øjeblik
for et saadant Udtryk af Glæde over Oles An-
sigt, at jeg uvilkaarlig blev glad og raabte:
»Jeg vil ogsaa rulle!f Marie, Kokkepigen, sagde:
»Saa skulde vi nok have Bud efter den lille
Emilie; men I To ere for smaa endnu dertil.”
Men med den lille Emilie er det en lang Hi-
storie, og den vil jeg ikke omtale nu.
Det var mod Slutningen af Sommerferien,
at denne Rullestue fandt Sted, og jeg maatte
rejse ind til Kjøbenhavn, i Skole, uden at være
tilstede ved flere.
Da jeg i Juleferien kom tilbage, havde jeg
en stor Glæde: Min Fætter Anton var i Besøg
hos Onkel. Nu havde jeg Onkel, Tante, Ole,
hele Huset og desuden Fætter Anton — jeg
vidste ikke, hvorledes jeg skulde dele mig imellem
dem, jeg havde næsten Mere at holde af, end
jeg kunde overkomme.
Anton Falsen var den,’jeg blandt alle Men-
nesker helst ønskede at komme til at ligne, naar
jeg blev stor. Han var rigtignok Kjøbmand —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
