Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Dagen! Og saa troer Du, at Du kan snige Dig
ind i Din Faders Hus og vise Tyvene Vej! Rejs
Fanden i Vold og kom aldrig mere for mine
Øjne, nederdrægtige, opløbne Døgenigt, som
Du er!
Efter disse Ord trak Faderens Nathue sig
tilbage, og Vindue og Skodde blev slaaet til.
Overvældet af Skamfuldhed og Ærgrelse stod
Johan i nogen Tid ubevægelig paa det Sted, der
for faa Minutter siden havde været Vidne til
hans Sejr. ,,Det var dog ogsaa forbandet, at
den Gamle skulde vaagne!f sagde han endelig
halv højt, og gik bort for at søge sig et Natte-
leje hos en af sime Kammerater.
Den næste Dag modtog Johan fra den ufor-
sonlige ,,Gamle” sin Mødrenearv, en Sum påa
nogle hundrede Rigsdaler, og drog dermed bort
til en nærliggende Søkjøbstad, hvor han etable-
rede sig.
Der var ingen gammel Brumbasse, som luk-
kede ham ude, der behøvede han ikke at lade
Vindue og Skodde staa paa Klem, han havde
Nøglen med og lukkede sig ordenlig ind ad sin
egen Gadedør.
Efter nogle Maaneders Forløb sagde hans
Svend en Dag til ham: ,,Husbond, paa Løverdag
6%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
