- Project Runeberg -  Fortællinger og Virkelighedsbilleder / ældre og nye /
97

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

Flere ytrede rentud, at det var slet ingen Synd
at skyde saadan en Skurk. Det havde blot
kostet Onkel et Ord, saa var Langes Hus den
Nat blevet brændt ned indtil Kjælderen.

Tre Maaneder efter styrtede en Morgen en
af Onkels Svende op i Dagligstuen: ,,Husbond!"
skreg han, , Lange er rømt inat! Byfogden gik
nu op ad Gaden med Betjentene for at forsegle
hos: ham! Husbond kan endnu se dem fra Vin-
duet!"

Havde Onkel bevaret sin Sindsro i Mod-
gang, saa viste han sig ikke mindre urokkelig i
Medgang. Han sagde: ,,Hvor tør Han understaa
sig at komme herind, uden at der har været
Bud efter Ham?”

Svenden krøb tilbage i Butiken som en Hund
der har faaet Prygl.

Onkel gik ikke ud af sit Hus og sendte ikke
Bud i Byen for at erfare, hvorledes Sagerne
stode, og gav heller ikke paa nogen Maade sin
Triumf tilkjende. Kun da han gjorde sin Ronde
igjennem Gaarden og Tømmerpladsen, saa han
sig om med et Blik, som han vilde sige til
Bygningerne: De fik os dog ikke skilte ad, denne
Gang!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:58:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmfortaell/old/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free