- Project Runeberg -  Fortællinger og Virkelighedsbilleder / ældre og nye /
106

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

Hus. Paa Grund af min Fødsel, da der i mine
Aarer flød Falsensk Blod, var jeg rigtignok alle-
rede som Barn hoffåhig og spiste ved Onkels
Bord ligesom Butiksvendene, men jeg sov i
Drengekammeret. Da jeg i Skolen kom op i
første Klasse, rykkede jeg op i Svendekammeret,
men nød ingen videre Emolumenter; først da
jeg var blevet Student, avancerede jeg pludselig
forbi Bogholderen, gik ved Onkels Side paa
Gaden og fik mit eget Soveværelse, nemlig et af
Portkamrene. Efter at jeg havde begyndt at
studere til Embedsexamen, blev der i Ferien
anvist mig Logi i Hovedbygningen, tæt ved On-
kels eget Sovekammer, og han indførte mig som
rejsende Medlem i Klubben. I den Tid falder
ogsaa ovenstaaende Fortælling. Men den første
Aften efter min Ankomst som Kandidat var der
Lhombreselskab til Ære for mig, Onkel spillede
i egen Person med mig, og da Gjæsterne vare
gaaede, greb han en trearmet Sølvlysestage og
førte mig gjennem Salen ind i et tilstødende
Kabinet, hvor der stod en Seng med Damaskes
Gardiner, og sagde: ,,Disse to Værelser er Dine"
— en Ære, som endnu ingen Dødelig havde nydt
i Onkels Hus. Derpaa vilde han gåa; men, da
han kom til Døren, vendte han om og sagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:58:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmfortaell/old/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free