Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
mand. Beboerne kom ud og hilste paa ham og
bade ham indenfor, og jeg kunde se, at han blev
usædvanlig rørt ved deres Kjærlighed. Derfra
gik vi ned til Havnen. Der laa et Skib, som
blev ladet fra et af hans Magasiner. Matroser
og Arbejdsfolk hilste ham og arbejdede med for-
doblet Iver i hans Nærværelse; Kapitajnen talte
om Vinden og beregnede, naar han kunde være
i Norge, og med hvilken Gevinst man kunde
sælge Kornet. Jeg begreb ikke, hvorfor Onkel
pludselig fik Taarer i Øjnene og gik bort. Hid-
til havde vi endnu ikke vexlet et Ord; tavse
fortsatte vi vor Vej ud af Byens Port imod On-
kels Marker; jeg var saa beklemt, som om der
forestod en Ulykke.
Da vi vare komne lidt udenfor Byen, tog
Onkel min Arm og sukkede dybt. Jeg tog Mod
til mig og sagde: ,, Onkel, hvad fejler Dem?” —
»Ludvig — sagde han — jeg vil betro Dig det;
men Du maa ikke sige Noget til Din Tante. I
Fredags Aftes, da jeg gik forbi det lille Maga-
sin og kigede ind, saa jeg min Fader.” — Ved
disse Ord bøjede Onkel sig ned over mig og
stirrede paa mig.
Jeg følte en Rædsel snige sig igjennem alle
Aarer; men Følelsen af, hvad jeg skyldte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
