Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som til en jevnaldrende Ven; sig mig nu: Bør
jeg rejse, eller véd Du nogen let og naturlig
Maade at løse dette forviklede Forhold paa?”
Et sagte Nej var Richards Svar.
Legationsraaden hensank i dybe Tanker,
derpaa vedblev han med dæmpet Stemme, som
om han talte til sig selv: .,Saa forunderlig nøj-
agtig skrider Livet frem! Saa samvittighedsfuldt
holder det Bog og kræver Gjælden! For to og
tredive Aar siden, naar jeg i lyse og mørke
Nætter før afsted tilhest, naar min hele Til-
værelse kun var én Tanke, én Higen, og jeg
vilde have løskjøbt mig fra den ringeste Hin-
dring paa, min Vej med Dynger af Guld, eller
naar jeg ved den første rødlige Strime paa Him-
len vendte tilbage gjennem de lydløse Skove,
selv lydløs i mit Indre og kun med et lyksaligt
Smil paa Læben — tænkte jeg da paa, at jeg
senere skulde betale hver Time med et Åar og
i en fremrykket Alder forlade mit Fædreland,
bryde de Venskabsbaand, jeg havde knyttet, og
hvorved min Sjæl hang, for at afsone hine Øje-
blikkes Lykke? Og hvis En var traadt frem
for mig og havde grebet min Hest i Tøjlen, idet
jeg vilde ride ned i Dalen til den hvide Pavillon,
og han havde nævnt mig Prisen — — — jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
