Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Naar Hestene trampe over et Stykke, hvor-
fra Sneen er bortføgen, giver Isen en hul Klang,
som erindrer om det frie Element, der bevæger
sig nedenfor. Man véd, at det har ingen Fare, og
dog gjentager man for sig selv, ligesom for at
berolige Frygten, at store Læs i Sikkerhed have
kjørt samme Vej; man koketterer med Frygten,
lader Spøgelset træde frem for at kunne herske
over det, jage det bort efter eget Behag. Man
gjenkalder i sim Erindring den Tid, da høje Bøl-
ger sloge vildt og trodsig, hvor den faste Vej
nu gaaer, og man seer triumferende ud åver den
uhyre Isflade, der holder Bølgerne tæmmede,
som man vilde se til en Tiger i Buret.
Den svenske Kyst er naaet. Hvor det gik
hurtig! Man vender sig om, og man seer den
danske tæt ved, og Spadserende midt paa Vejen.
Saa nær ligge Landene hinanden! For nogle Aar
siden, da Isen laa som nu og Svenske og Dan-
ske begyndte at mødes venlig paa den, maalte
man Afstanden, og hvor forundret blev man ved
at se, at Afstanden mellem disse Lande, som
man troede adskilte ved Aarhundreder af blo-
dige Krige, kun var 6000 Alen!
Saa nær, og dog er Alt saa besynderlig
anderledes. Man føler strax, at man er traadt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
